Et ukendt antal mennesker meldes dræbt i en eksplosion på en café i den russiske kurby Pjatigorsk, der ligger for foden af bjergene i det nordlige Kaukasus.
Det siger lokale myndigheder til det russiske nyhedsbureau Itar-Tass.
Den kraftige eksplosion knuste ruderne i en række bygninger i nærheden af caféen, og flere biler, som holdt parkeret udenfor, blev ødelagt, skriver nyhedsbureauet.
En politikilde siger til nyhedsbureauet Interfax, at fem personer skulle være såret.
Årsagen til eksplosionen er endnu ikke klarlagt, og det vides heller ikke, hvor mange ofre, der er tale om.
Flere russiske medier skriver, at eksplosionen var forårsaget af en bombe, som var placeret i en bil uden for caféen.
Pjatigorsk er en kendt kurby med mineralske bade og varme kilder. Den blev opført i starten af 1800-tallet.
Hele det nordlige Kaukasus har i årevis været præget af vrede mod den russiske tilstedeværelse, og adskillige oprørsgrupper har bekæmpet russerne og de lokale, som arbejder sammen med russerne.
Tidligere tirsdag blev en politibetjent dræbt og to andre kvæstet, da en mand sprængte sig selv i luften ved en politikontrolpost i Nordossetien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker