Bombeeksplosion sårer flere i Jerusalem

Det er en bombe, der har ramt et jødisk kvarter i Jerusalem og såret mindst 20 mennesker, oplyser den israelske regering.

Det er ifølge flere opgørelser det første bombeattentat i Israel i årevis.

Flere ambulancer er kørt ud til området ved en centralt liggende busstation, hvor en kraftig bombeeksplosion i eller lige ved en bus ifølge myndighederne har såret mindst 20 mennesker. Fire af personerne er alvorligt sårede.

Vidner fortæller, at eksplosionen fik bygninger til at ryste flere hundrede meter væk, og vinduer i adskillige busser og biler er blæst ud.

Eksplosionen sker dagen efter, at Israel bombede mål i Gaza og dræbte otte personer - heriblandt børn. Der var tale om et gengældelsesangreb efter mortérangreb mod Israel fra Gaza.

Israels premierminister, Benjamin Netaniahu, har på grund af de blodige begivenheder udsat sin planlagte rejse til Rusland.

/ritzau/AFP

En kraftig bombeeksplosion har raseret en bus og såret omkring tyve mennesker i et jødisk kvarter i Jerusalem.

Offentliggjort Sidst opdateret