Bombefrygt i Oslo: USA's ambassade evakueret
Norsk politi har tirsdag evakueret området omkring kongeslottet og den amerikanske ambassade, der ligger midt i Oslo.
Det sker efter fundet af en mistænkelig genstand under en bil.
Alle bygninger og personer i en radius på 500 meter rundt om ambassaden er ved at blive evakueret, rapporterer det norske nyhedsbureau NTB.
- Ansatte ved ambassaden har meldt om en mistænkelig genstand, som ligger under en bil i nærheden, oplyser Martin Todnem, operationsleder i Oslo politidistrikt.
- Bombegruppen er på stedet, men vi har ikke fået tilbagemeldinger fra dem endnu, tilføjer han.
Ifølge TV2 i Norge har der ikke været nogen konkrete trusler mod den amerikanske ambassade i Oslo, der ligger på Henrik Ibsens Gate 8 få hundrede meter fra kongeslottet.
Den norske kongefamilie befinder sig ikke på slottet, fortæller kommunikationschef Marianne Hagen til NTB. Hun tilføjer, at de ansatte på slottet er ikke evakueret, men forholder sig i ro.
Ifølge TV2 i Norge fik politiet anmeldelsen om den mistænkelige genstand tirsdag formiddag klokken 11.22.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde