Tre af de dræbte er politifolk, mens resten er civile, heriblandt også to børn, meddeler den lokale guvernørs kontor.
De lokale i området holdt møde med politiet over en frokost for at drøfte spørgsmål omkring sikkerheden i området, oplyser distriktsguvernøren.
Taliban-bevægelsen har taget skylden for angrebet, men hævder, at samtlige de dræbte var politifolk.
Khost er en af Talibans højborge og en af Afghanistans urolige provinser. Den ligger ved grænsen til det klanstyrede nordvestlige hjørne af Pakistan.
Taliban og andre af Afghanistans militante grupper retter jævnligt dødelige angreb mod sikkerhedsstyrkerne i landet som led i deres forsøg på at vælte den vestligt støttede regering i hovedstaden Kabul.
Størstedelen af de ofre, der mister livet i den 10 år lange konflikt, er imidlertid civile.
Selvmordsbombeangrebet kommer dagen inden, at Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, byder velkommen til Natos topmøde i Chicago, hvor krigen i Afghanistan står højt på dagsordenen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde