En bombe er eksploderet foran en presseklub i den pakistanske by Peshawar. Tre er dræbt.
Lokale embedsmænd oplyser, at en selvmordsbombemand med sprængstof om livet gik frem til porten ind til presseklubben. Her forsøgte politifolk at stoppe ham, da han udløste sprængladningen.
- Jeg var på vej ud af cafeteriet, da jeg pludselig hørte en enorm eksplosion. Røg omhyllede øjeblikkeligt bygningen, og da jeg nåede frem til stedet, så jeg menneskelige indvolde spredt på jorden, fortæller en tv-journalist.
17 mennesker er såret ved eksplosionen.
Bombe- og selvmordsangreb rammer ofte Peshawar, der er en storby med 2,5 millioner mennesker på kanten af de berygtede klanområder, der grænser op til Afghanistan. USA anser området for at være et fristed for terrornetværket al-Qaeda og Taliban.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde