En 31-årig mand, der stammer fra Pakistan, er idømt livsvarigt fængsel for forsøg på at sprænge en bombe på Times Square i New York.
Det oplyser en række nyhedsbureauer.
Faisal Shazad erklærede sig i sommer skyldig i at have anbragt en bombe i sin bil, som han parkerede på den travle plads Times Square. Fejl i bomben betød, at den ikke detonerede.
Han har fortalt, at han modtog træning fra Taliban i Pakistan, der økonomisk stod bag det fejlslagne terrorangreb.
Bilen med bomben havde han kørt ind på Times Square den 1. maj. Han forlod bilen, men kort efter opdagede en gadesælger, at det røg fra bilen.
Han fik alarmeret politiet, som fik ryddet området.
Et senere forsøg, som forbundspolitiet FBI foretog, viste, at sprængkraften var så kraftig, at et stort antal mennesker formentlig ville være blevet dræbt, hvis bomben var detoneret.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde