En afghanskfødt mand, der befinder sig midt i en amerikansk antiterrorsag, nægter sig skyldig i anklager om, at han tidligere på måneden skulle have planlagt et bombeangreb i USA. Samtidig besluttede en føderal dommer tirsdag, at han skal forblive varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse mod kaution.
Den 24-årige Najibullah Zazi, der er buschauffør i lufthavnen i Colorado, er anklaget for at have deltaget i planlægningen af brug af masseødelæggelsesvåben som del af et påstået, planlagt bombeangreb i USA.
Zazi blev anholdt 15. september mistænkt for at tilhøre en amerikansk terrorcelle inspireret af al-Qaeda. Kort forinden havde han lejet en bil, der, ifølge de amerikanske myndigheder, skulle bruges til et terrorangreb i New York.
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, siger, at Zazi i 2008 deltog i en al-Qaeda-træningslejr i Pakistan.
Dommeren valgte ikke at løslade Zazi mod kaution, idet anklagemyndigheden havde argumenteret for, at der var overhængende risiko for flugt, og at han "vil være en markant fare for samfundet, hvis han løslades".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker