Bomber dræber mindst ni i Irak
Irak er igen ramt af en serie bombeaktioner, der koster mange livet. I alt er ni personer omkommet, mens 34 er såret onsdag. Det oplyser sikkerhedskilder i hovedstaden Bagdad.
Den første bombe eksploderede i et forretningskvarter i byen Baquba 65 kilometer nord for Bagdad, netop som de lokale beboere havde samlet sig efter afslutningen ramadanfasten.
To personer blev dræbt og ni såret i byen, der ligger i den centrale provins Diyala, siger politi.
Næsten samtidig eksploderede en bombe i byen Muqdadiya også i Diyala. Da folk begyndte at samles omkring gerningsstedet eksploderede endnu en bombe, der dræbte syv personer og sårede 25 andre.
Sikkerheden over hele Irak er forstærket i forbindelse med, at ramadanen afsluttes. Myndighederne frygter, at militante islamister i lighed med tidligere år planlægger bombeaktioner.
Militante sunnimuslimer har gennemført adskillige angreb på shia-muslimmer i, hvad en kender af Irak ser som et forsøg på genstarte den sekteriske vold i landet, som kostede tusinder af mennesker i 2006 og 2007.
Sikkerhedseksperter siger, at al-Qaeda i Irak har fået nye ressourcer fra allierede, der deltager i stridigheder i nabolandet Syrien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde