Bomber dræber otte ved cricketmatch i Afghanistan
Afghanske pårørende flytter et af ofrene for en serie bombeangreb ved en cricketkamp over på en seng på et hospital i Jalalabad. Afghanske embedsmænd siger, at mindst otte personer blev dræbt og 45 blev såret. Foto: Scanpix/Noorullah Shirzada
Scanpix/Noorullah Shirzada
Natlig cricketturnering afbrudt af adskillige eksplosioner. Mindst 45 blev såret.
Afghanske embedsmænd siger lørdag, at adskillige bomber har dræbt mindst otte personer. Bomberne blev bragt til eksplosion næsten samtidig ved en cricketkamp i den østlige provins Nangarhar.
Attaullah Khogyani, som er talsmand for provinsens guvernør, siger, at 45 mennesker blev såret ved angrebet. Det skete på et sportsstadion i provinsens hovedstad, Jalalabad.
Angrebet skete, da hundredvis af tilskuere samledes til en natlig turnering i den hellige ramadanmåned. Khogyani siger, at flere højtstående embedsmænd eller politikere var blandt de dræbte.
I en erklæring fordømmer den afghanske præsident, Ashraf Ghani, angrebet på det stærkeste. Han siger, at det at angribe i den hellige ramadanmåned "igen beviser, at terrorister ikke er sande troende af nogen religion eller tro, og at de er menneskehedens fjender".
Tre bomber eksploderede næsten samtidig, siger Khogyani.
Ingen gruppe har umiddelbart påtaget sig skylden for angrebet. Men både oprørere fra Taliban og fra Islamisk Stat er aktive i det østlige Afghanistan - og navnligt i Nangarhar provinsen.
Det er det seneste i en række optrappede angreb fra jihadister i Afghanistan siden starten af året. De fleste angreb har fundet sted i hovedstaden Kabul.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker