Seks mennesker er blevet dræbt, og mindst 50 andre er blevet såret, da tre bilbomber eksploderede nær det regionale indenrigsministerium i den sydrussiske by Makhatjkala, siger kilder i indenrigsministeriet og islamiske oprørere.
Den første eksplosion rystede hovedstaden i den sydrussiske region Dagestan kl. 19.30 lokal tid onsdag, mens yderligere to eksplosioner rystede byen kort efter midnat natten til torsdag.
Det statslige tv viser billeder af ødelagte biler og blod tæt ved butikker og caféer, hvis facader er sodsværtede af røg.
Angrebene var rettet mod trafikpolitiet og indenrigsministeriet, skriver islamiske oprørere på deres hjemmeside.
Oprørerne kæmper for en uafhængig islamisk stat i det fortrinsvis muslimske og fattige Nordkaukasus.
Dagestan i den nordlige del af Kaukasus oplever næsten daglige skyderier og bombeangreb, som myndighederne beskylder kriminelle og islamister med bånd til Tjetjenien for at stå bag.
Rusland udkæmpede i 1990'erne to blodige krige mod separatister i Tjetjenien. Volden har siden bredt sig til de nærliggende regioner Dagestan og Ingusjetien.
Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, har betegnet det islamiske oprør i Nordkaukasus som den største trussel mod Ruslands sikkerhed.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned