Bomben eksploderede tæt ved en moské i bydelen Midan lidt over middag lokal tid.
- Det er sandsynligvis tale om en selvmordsbombeaktion, rapporterer Addounia.
Regeringskritiske aktivister siger, at bomben eksploderede netop, som deltagerne i en fredagsbøn var ved at forlade moskéen Zein al-Abidin.
Tidligere fredag skete der en stor eksplosion i et industriområde i den sydlige del af den syriske hovedstad. Men det er uklart, om der er sårede eller dræbte ved den hændelse.
- Det kan have været en bilbombe eller en vejbombe mod en bil, som kørte forbi, siger en af de syriske oprørere.
Sideløbende er der rapporter om uroligheder flere andre steder i Syrien. Mindst en person er dræbt i byen Homs, hvor der også var uroligheder torsdag.
Våbenhvilen, der trådte i kraft den 12. april, er stort set ikke blevet overholdt. Præsident Bashar al-Assad gik kun yderst modvilligt med til aftalen, og han har ifølge iagttagere ikke gjort meget for at efterleve den.
FN har torsdag udtrykt, at Syrien ikke gør noget for at overholde våbenhvilen. Udtalelsen kommer, efter at op mod 70 mennesker mistede livet ved blodige sammenstød rundt om i landet torsdag.
FN anslår, at godt 9000 mennesker har mistet livet, siden opstanden mod den autoritære præsident Assad begyndte i marts i fjor. Aktivister siger, at over 10.000 mennesker har mistet livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde