Bomber dræber to og sårer otte i Kenya
Mindst to er dræbt, og otte er såret af en bombe i Kenyas hovedstad, Nairobi, fredag aften. Det oplyser Røde Kors i Kenya.
Det er anden aften i træk, at en bombe eksploderer i Nairobi.
Det er umiddelbart ikke klart, hvem der står bag aktionen, der fandt sted i forstaden Eastleigh.
Kenyanske myndigheder har tidligere anklaget militante somaliske grupper og deres sympatisører for at stå bag en bølge granatangreb i Kenya, som begyndte, efter at kenya sendte soldater ind i Somalia for at nedkæmpe i fjor.
- Eksplosionen fandt sted tæt ved en moské. Der er omkomne, siger Moses Ombati, politiinspektør i Nairobi. Han siger, at dødstallet kan stige.
Inspektøren vil ikke spekulere i, hvem gerningsmændene er, eller hvordan bombe blev bragt til eksplosion.
Ved eksplosionen tidligere på ugen blev ni mennesker såret, men ingen omkom.
Der er stigende bekymring for sikkerheden i Kenya, der er regionens største økonomi, forud for et præsidentvalg i marts.
Valget er det første siden et omstridt valg tilbage i 2007, der førte til omfattende uroligheder i landet.
Væbnede somaliske grupper skal også befinde sig flere steder i landet, og der er frygt for flere voldelige aktioner.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned