Bomber dræber to personer i Thailand

To bomber er eksploderet i det oprørsplagede sydlige Thailand. To mennesker er blevet dræbt og 27 er kommet til skade, siger politiet.

Den første bombe sprang i byen Yala i provinsen af samme navn foran en bilhandel og sårede otte mennesker.

Den anden eksplosion spang tæt på bilhandlen ti minutter senere og sårede redningsarbejdere og politi, der var kommet for at undersøge den første bombe.

Myndighederne mistænker muslimske oprørere for at stå bag.

/ritzau/AFP

To bomber i det sydlige Thailand har dræbt mindst to personer og såret 27 andre. Myndighederne mistænker muslimske oprørere for at stå bag.

Offentliggjort Sidst opdateret