Bomber eksploderer og skaber uro i Nigeria

Det nordlige Nigeria er hærget af uroligheder. Tre bomber eksploderede i byerne Maiduguri og Damaturu, mens to personer blev skudt og dræbt.

Det oplyser lokale myndigheder.

Angrebene er de første, siden præsident Goodluck Jonathan indførte undtagelseslove i fire nordlige provinser i weekenden efter flere angreb udført af den yderliggående muslimske bevægelse Boko Haram.

To af bomberne var placeret i et dige et stykke fra beboelsesbygninger i Maiduguri. Ingen kom noget til her.

Den tredje bombe detonerede på en velkendt bargade i Damaturu tæt ved en restaurant.

- Vi ved endnu ikke, om nogen er kommet noget til, siger politichefen i Damaturu.

Læger på byens hospitaler siger, at to personer er dræbt i Damaturu. Men begge er skudt og dræbt i to forsteder.

De ekstremistiske Boko Haram gruppe har i de seneste måneder gennemført en række attentater og bombeaktioner mod moderater muslimer og kristne i det nordlige Nigeria.

Uroen i den nordlige del af landet kommer sideløbende med, at der er uro i den sydlige og olierige del af landet.

Onsdag meddelte flere fagforening, at de arrangerer storstrejker, hvis ikke regeringen straks genindfører en række støtteordninger for at holde benzinpriserne nede.

Mange i Nigeria ser de statsstøttede rabatter på benzinpriserne som den eneste direkte fordel af Nigerias store olieforekomster.

Regeringen siger, at ophævelsen af rabatordninger på benzin er led i en store offentlig sparerunde.

/ritzau/AFP

Mindst tre bomber eksploderer i det nordlige Nigeria og skaber uro. Militante muslimer menes at stå bag.

Offentliggjort Sidst opdateret