Bomber eksploderer på skole i Damaskus

Bomber, der er plantet af syriske oprørere, er eksploderet på en skole i Damaskus, som benyttes af den syriske hær og regime-tro militser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det oplyser aktivister og oprørere.

- Præcis klokken 9.35 blev syv sprængladninger detoneret ved to eksplosioner rettet mod en skole, der bruges til ugentlige planlægningsmøder mellem Shabbiha-militsen og sikkerhedsofficerer, siger Abu Moaz.

Han er leder for gruppen Ansar al-Islam, der deltager i opstanden mod præsident Bashar al-Assads regime.

Borgere i Damaskus fortæller, at de kan se røg stige fra et område i det sydøstlige Damaskus.

Oprørerne siger, at de forventer mange ofre.

Shabbiha-militsen sættes i forbindelse med blodige angreb på civile, der støtter den syriske opposition.

/ritzau/Reuters