Bomber i Bagdad dræber 10

Bomber og mortergranater har onsdag rystet Iraks hovedstad, Bagdads centrum.

Mindst 10 mennesker meldes dræbt, mens 50 er såret, siger det irakiske politi.

En bombe eksploderede uden for den tungt bevogtede Grønne Zone, hvor de fleste udlændinge i byen bor, herunder repræsentanter for amerikansk militær, diplomatiske missioner og journalister.

Eksplosionen sendte bølger af røg ind i det nærliggende boligkvarter Salhiyeh, der ligger tæt på det irakiske udenrigsministerium, fortalte en embedsmand til AFP.

FN-kilder siger, at mortergranater landede ikke langt fra FN's kompleks i hovedstaden, mens der også var meldinger om eksplosioner ved finansministeriet og Bagdads lokalregerings bygning.

/ritzau/AFP

To bomber er eksploderet i Bagdads centrum tæt på det irakiske udenrigsministerium. Mindst 10 er dræbt, 50 er sårede.

Offentliggjort Sidst opdateret