27 mennesker er blevet dræbt og 50 andre såret af selvmordsbomber i byen Kandahar i den sydlige del af Afghanistan.
Det oplyser lederen af byens største hospital.
Abdul Qayyum Pukhla siger, at der både var civile og politifolk blandt de dræbte.
En række selvmordsbombere detonerede i alt fire bomber rundt om i byen.
En journalist fra nyhedsbureauet Reuters siger, at den første eksplosion fandt sted nær politichefens hovedkvarter og den anden nær præsident Hamid Karzais halvbrors bolig. Halvbroderen, Ahmad Wali Karzai, er leder af Kandahars provinsråd.
De to andre eksplosioner fandt sted kort efter hinanden i en anden central del af byen.
Efter den første eksplosion åbnede afghansk politi ild, og flere vinduer i en nærliggende bygning blev knust.
Kandahar, der er Afghanistans næststørste by, har været mål for adskillige talibanangreb. De amerikanskledede styrker i Afghanistan har planer om at iværksætte en offensiv for at tilbageerobre kontrollen med byen og de omkringliggende områder i år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde