Bomber koster næsten 100 livet i Pakistan
Foto: Banaras Khan /Scanpix
Banaras Khan /Scanpix
Dødstallet efter bombeaktioner i den pakistanske by Quetta torsdag er nu oppe på 92. Men læger og politi advarer om, at antallet af omkomne kan stige.
Der er tale om de blodigste angreb i Pakistan i næsten to år, skriver AFP.
To selvmordsbombemænd bragte to bomber til eksplosion i en billiardhal i Quetta centrum og dræbte 81 mennesker, mens 121 blev såret.
Den første bombe eksploderede inde i billiardhallen og kun få mennesker omkom. Da politifolk og mennesker kom frem til hallen eksploderede endnu en bombe cirka 10 minutter senere uden for bygningen, og snesevis af mennesker omkom, siger politiet.
Der er tale om den værste enkeltstående bombeaktion i Pakistan, siden 98 mennesker omkom ved to bombeaktioner i den nordvestlige landsby Shabqadar 13. maj 2011 kort efter, at amerikanske styrker havde dræbt terrorlederen Osama bin Laden.
Billiardhallen i Quetta besøges oftest af shiamuslimer.
Ingen har torsdag aften taget skylden for aktionen, men politiske iagttagere siger, at shiamuslimer i Quetta gennem nogen tid er blevet forfulgt af den ekstremistiske sunnimuslimske gruppe Lashkar-e-Jhangvi.
Bomberne mod billiardhallen eksploderede kun et par timer efter, at en bombe mere eller mindre jævnede en markedsplads med jorden også i Quetta.
Her omkom 11 mennesker, mens godt 40 blev såret. Bomben menes rettet mod en politipatrulje, der var sendt til pladsen, oplyser politiet.
Quetta er hovedby i provinsen Baluchistan, der grænser på til Afghanistan og Iran. Adskillige militante grupper, blandt andre Taliban, menes at af holde til i Quetta, hvorfra de angriber udenlandske styrker inde i Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned