Bomber mod fjender af Taliban dræber 40

Et dobbelt selvmordsangreb, der er rettet mod regeringstro landsbyældste og medlemmer af en milits, som bekæmper Taliban, koster 40 livet og sårer 60 i det nordvestlige Pakistan.

Det oplyser en lokal embedsmand.

25 af de sårede har livsfarlige kvæstelser og er overført til hospitaler i storbyen Peshawar.

Bomberne eksploderede, mens landsbyældste og militsfolk holdt et møde i byen Ghalalnai i klanområdet Mohmand.

- Der var to selvmordsangribere. De kom begge på motorcykler, siger et øjenvidne.

/ritzau/AFP

To selvmordsbomber, der er rettet mod folk, somr bekæmper Taliban, dræber 40 og sårer 60 i Pakistan.

Offentliggjort Sidst opdateret