Et fly tilhørende det amerikanske fragtselskab UPS, der var på vej fra Yemen til Chicago, er blevet stoppet en lufthavn nord for London, hvor myndighederne tilsyneladende har fundet en bombe i lasten.
Muligvis var pakkerne tiltænkt synagoger i Chicago. Det jødiske Forbund i Chicago, oplyser, at det af de amerikanske myndigheder har fået besked om at være agtpågivende.
- Vi blev i morges adviseret om, at synagoger bør være på vagt, siger Linda Haase, vicepræsident for Det Jødiske Forbund for Chicago.
- Ve er ved at tage de nødvendige forholdsregler og beder lokale synagoger om at gøre det samme, siger hun.
Nogle myndigheder siger til tv-stationen CNN, at der blev fundet sprængstoffer i en farvepatron i lasten på UPS-flyet. Andre myndigheder siger imidlertid til tv-stationen, at undersøgelser for sprængstoffer var negative.
UPS-flyet holder på East Midlands-lufthavnen, ca. 260 km nord for den britiske hovedstad.
Uagtet om der vitterligt er tale om en bombe om bord på flyet i Storbritannien, har sagen udløst en international bombealarm over for fly og køretøjer tilhørende UPS.
De amerikanske myndigheder var fredag ved at undersøge to UPS-fragtfly i Philadelphias lufthavn og et UPS-fragtfly i Newarks lufthavn for mistænkelige pakker.
I New York-bydelen Queens har man ligeledes fredag tilbageholdt en UPS-varevogn, oplyser politiet.
UPS-flyet, der er standset i London, kom fra Yemen, hvor terrornetværket al-Qaeda er særdeles aktiv. Gruppen al-Qaeda på Den Arabiske Halvø har på det seneste gennemført en række attentater i landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub