Værst er det gået i hovedstaden Bagdad, hvor mindst 36 mennesker har mistet livet. Målet har primært været politistationer og kontrolposter langs veje.
Gerningsmændene er endnu ukendt. Ingen har taget skylden for aktionerne. Men målene tyder på, at det er sunnimuslimske oprørere med forbindelser til al-Aqaeda-bevægelsen.
Alle angrebene ramte på tværs af Bagdad og fandt sted mellem klokken seks og otte lokal tid (klokken fire til seks dansk tid).
Det værste angreb fandt sted ved en sikkerhedskontrol i et centralt shoppingområde. Her mistede ni mennesker livet, mens 26 blev såret.
Seks civile blev dræbt ved at kontrolpost i Sarafiya-distriktet. Desuden var der ni eksplosioner andre steder i byen.
Desuden var der bombeaktioner i en række andre byer, blandt andre Tikrit, Taji og Basra. Værst gik det for sig i Balad nord for Bagdad, hvor 33 omkom.
Der er tale om den blodigste dag i Irak, siden de amerikanske styrker trak sig ud af Irak i december.
Volden er dog aftaget, siden den kulminerede i 2006 og 2007. I januar var antallet af dræbte 151. Det var den første måned, hvor der ikke var amerikanske soldater i Irak.
I december blev 155 irakere dræbt, heraf 90 civile. De 155 dræbte var det laveste antal døde i landet i en enkelt måned siden 2003.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet