Bomberamt Bangkok-helligdom åbner igen
Ifølge BBC-journalist i Thailand er sikkerhedsniveauet ikke særligt højt ved genåbnet tempel.
Offentligheden har igen adgang til det sted, hvor en kraftig eksplosion mandag dræbte mindst 20 mennesker og sårede endnu flere i Thailands hovedstad, Bangkok.
Det skriver BBC.
Bomben eksploderede ved et helligt tempel i storbyen, og siden angrebet har redningspersonale og politiets efterforskere arbejdet på stedet.
Onsdag morgen omkring klokken 8.00 lokal tid blev der dog igen åbnet til stedet. En håndfuld personer har efterfølgende lagt blomster eller lys foran en statue af hindu-guden Brahma. Den kom kun let til skade ved eksplosionen.
En BBC-journalist på stedet noterer, at sikkerhedsniveauet på stedet synes lavt, og folk kan frit komme ind på området uden at blive tjekket af myndighederne.
Ifølge journalisten blev de sidste ligdele først fjernet fra området tidligere på onsdagen.
Politiets hovedmistænkte i sagen er en ung mand, som blev set gå ind i templet med en rygsæk, lægge den på jorden og forlade stedet.
Tirsdag blev der også smidt en form for bombe ved en mole i Bangkok. Ingen kom til skade, men myndighederne har endnu ikke udelukket, at de to eksplosioner kan have forbindelse til hinanden.
Thailands premierminister og juntachef, Prayuth Chan-ocha, har kaldt mandagens bombe "det værste angreb nogensinde."
Bangkok har over et årti været præget af stærke spændinger og voldelige sammenstød mellem "rødskjorterne", som er en græsrodsbevægelse i landets fattige områder - og "gulskjorterne", som støtter middelklassen, kongehuset og den traditionelle elite.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker