Et passagerfly fra det egyptiske luftfartsselskab Egypt Air har på grund af en bombetrussel gennemført en sikkerhedslanding i Athen. Passagerer om bord lettede fredag aften fra London Heathrow på vej mod den egyptiske hovedstad, Kairo, oplyser lufthavnen i Athen.
Efter at flyet var kommet i luften blev der fundet en papirlap, hvorpå der stod ordet "bombe". Det blev tolket af piloterne som en mulig bombetrussel. Politiet i Athen gennemgik flyet for sprængstoffer.
- Flyet er landet sikkert, og alle er i sikkerhed, sagde en talskvinde for lufthavnen, ifølge det britiske nyhedsbureau PA.
Det britiske udenrigsministerium har på grund af krisen i Egypten ligesom USA og Rusland opfordret britiske statsborgere til at undlade at foretage ikkenødvendige rejser i de egyptiske byer Kairo, Luxor, Alexandria og Suez.
Udenrigsminister William Hague opfordrede den egyptiske regering til ikke at lade hånt om demonstranternes "retmæssige krav".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned