Bombetrusler mod pilgrimme i Lourdes

En bombetrussel har fået fransk politi til at evakuere tusindvis af katolikker, der er samlet i byen Lourdes i det sydvestlige Frankrig.

- Vi modtog et opkald på politistationen om, at fire bomber ville sprænge omkring kl. 15.00 ved helligdommene, siger en polititalsmand til nyhedsbureauet AFP.

Omkring 30.000 katolikker er i disse dage samlet i Lourdes for at fejre Jomfru Marias himmelfart.

Ifølge polititalsmanden foregår evakueringen i ro og orden.

Lourdes, der ligger ved foden af Pyrenæerne, er et af Europas største pilgrimsmål. Hvert år rejser op mod seks millioner katolikker til byen, hvor Jomfru Maria ifølge troen viste sig i en grotte for 152 år siden.

/ritzau/AFP

Tusinder af katolske pilgrimme er evakueret efter bombetrusler mod helligdomme i byen Lourdes i Sydfrankrig.

Offentliggjort Sidst opdateret