Politiet i Paris ophævede tirsdag aften en bombealarm, efter der på ny har været en bombetrussel mod Eiffeltårnet.
Det var anden gang inden for to uger, at Eiffeltårnet blev evakueret efter en bombetrussel.
Ifølge politiet havde en medarbejder i telefonomstillingen i Eiffeltårnet modtaget et opkald fra en person, der havde advaret om en bombe. Telefonopkaldet kom fra en telefonboks.
Fransk politi sagde i sidste uge, at det frygter to typer terrorhandlinger fra muslimske ekstremister. Den ene er et forsøg på at myrde en vigtig person, og den anden er et bombeangreb mod et område, hvor der befinder sig mange mennesker.
- Truslen er reel, vi har øget vores årvågenhed, siger indenrigsminister Brice Hortefeux.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned