De tyske myndigheder frikender agurker, tomater og salat og siger, at det med "stor sandsynlighed" er bønnespirer, der er skyld i den frygtede bakteriesygdom, som har kostet 30 mennesker livet.
Det oplyser Reinhard Burger. Han er leder for Robert-Koch-Instituttet i Berlin, som har ansvar for sygdomskontrol i Tyskland.
- Det er bønnespirerne, siger Burger.
Resultatet er baseret på en undersøgelse af buspassagerer, der spiste i en restaurant. Alle passagerer, som spiste en ret med bønnespirer som tilbehør, blev syge med blodigt diarré. Det er det første tegn på, at man kan være inficeret med bakterien VTEC.
Advarslen mod agurker, tomater og salat blev udsendt den 25. maj, og det medførte et brat fald i salget af disse grøntsager over hele Europa.
Advarslen er nu trukket tilbage, fordi der ikke længere er en risiko ved at spise grøntsagerne.
VTEC-epidemien har kostet 29 tyskere og en svensker livet.
Flere tusinde mennesker har været smittet med bakterien, heriblandt en snes mennesker i Danmark. De fleste får ikke alvorlige skader ud over blodig diarré, men i en række tilfælde udvikler infektionen sig til nyresvigt og nerveskader.
Flere grøntsagsproducenter i det sydlige Europa har truet Tyskland med at kræve erstatning for tabte indtægter.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned