Bono styrter på cykel i Central Park og U2 må aflyse
U2-forsangeren Bono skal opereres i armen, efter at han er væltet på sin cykel i USA.
Det irske band U2 må afblæse dets kommende optræden i The Tonight Show på den amerikanske tv-kanal NBC, da gruppens frontfigur Bono er styrtet på sin cykel og afventer operation.
Den 54-årige forsanger væltede på sin tohjulede i Central Park i New York, og bandet kan derfor ikke deltage i The Tonight Show fra mandag til fredag, skriver amerikanske medier.
Den irske gruppe var med ved lanceringen af showet i februar som første musikalske gæst.
- Det ser ud til, at vi bliver nødt til at udsætte vores optræden i Tonight Show - vi mangler en mand, skriver U2 på bandets hjemmeside i en besked, der er underskrevet af guitaristen The Edge, bassisten Adam Clayton og trommeslageren Larry Mullen Jr.
Forsangeren "kom til skade med sin arm i et cykelstyrt i Central Park, og en operation er påkrævet. Vi er sikre på, at han snart er klar igen, så vi vender tilbage", skriver bandet.
Bono var plaget af en rygskade i 2010, mens bandet var i gang med forberedelserne til en stor turné, og han måtte dengang hasteopereres i Tyskland. U2 måtte udskyde dele af turnéen på grund af operationen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde