En uafhængig undersøgelse i Brasilien antyder, at det er bonusser til "særligt modige" betjente, der har ført til en dramatisk stigning i antallet af narkokriminelle, som bliver dræbt af brasiliansk politi.
Det er Instituttet for Religiøse Studier, der har gennemført undersøgelsen, der viser, at i alt 10.216 formodede kriminelle er blevet dræbt af politiets kugler fra 1995 til 2007. Det skriver den brasilianske avis O Estado de São Paulo.
Undersøgelsen viser, at antallet af dræbte steg betydeligt, da der blev udlovet bonusser til særligt modige betjente i 1995.
I 1995 dræbte politiet i gennemsnit 1,7 personer, hver gang én blev såret.
Det tal blev mere end fordoblet i perioden og lå på 3,5 døde per såret i 2007.
Instituttet for Religiøse Studier hæfter sig ifølge avisen ved, at man ville have kunnet vente færre dræbte og flere sårede, hvis politiet ikke målrettet gik efter at slå de formodede kriminelle ihjel.
Sociologen Ignacio Cano, der står bag undersøgelsen, betegner på den baggrund bonussystemet for et "vilde vesten initiativ". Tallene stammer fra Rio de Janeiro.
Trods den omfattende vold i Rio de Janeiro blev byen i sidste måned valgt til at blive værtsby for De Olympiske Lege i 2016.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker