Borgere evakueres i det sydvestlige Island: Vulkanudbrud truer

Vulkanekspert siger ifølge medie, at seismisk aktivitet peger stærkt i retning af et vulkanudbrud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er øget seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen i Island, og det har ført til en besked til borgerne i Grindavik og turistattraktionen Den Blå Lagune om at lade sig evakuere.

Det skriver mediet Iceland Review.

En vulkanekspert siger ifølge mediet, at et vulkanudbrud er meget sandsynligt.

Der lyder advarselssirener i Grindavik. Folk er tidligere blevet evakueret fra byen, der indtil for nylig havde op mod 3700 indbyggere.

Der har siden sidste år været hundredvis af små jordskælv, og vulkanudbrud har fået lava til at vælte op af sprækker med fare for, at byen rives med.

/ritzau/