Et forbud vil være med til at fastslå hans rygte som en af Amerikas største fortalere for folkesundheden.
Bloomberg, der allerede har indledt korstog mod rygere og transfedt, vil tillade salg i bægre op til en halv liter.
Det er halvdelen af de spande, som blandt andre biografgængere og sportstilskuere skyller i sig i dag.
- Fedme er ved at udvikle sig til et af de største sundhedsproblemer i landet. Alle sidder og vrider hænder, men samtidig forsøger vi ikke at gøre noget ved det, siger Bloomberg.
Ifølge avisen New York Times ventes forbuddet at træde i kraft til marts næste år.
Loven kan komme til at ramme burgerbarer og andre restauranter, delikatesseforretninger og offentlige forlystelsessteder.
Det vil ikke komme til at gælde drikkevarer, der sælges i dagligvareforretninger, sukkerfri drikke eller alkoholiske drikkevarer.
- I restauranter eller biografer er det blevet moderne at sælge literbægre, og der er formentlig mere sukker i dem, end hvad man indtager på en måned, hvis man drikker te eller kaffe med sukker, siger Bloomberg.
- Vi er ikke ude på at ødelægge jeres mulighed for at købe sodavand i supermarkeder. Det vil stadig være muligt at købe en halv liter sodavand med sukker, men restauranter må ikke sælge mere end en halv liter ad gangen, tilføjer han og forklarer:
- Man kan selvfølgelig bestille to halvliters bægre, men alle undersøgelser viser, at man uvilkårligt vil spise eller drikke væsentligt meget mere, hvis man præsenteres for en stor portion i forhold til en mindre. Vi prøver at opmuntre folk til at leve længere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker