Borgmester lukker orkanramt Houston ned over natten
Borgmesteren i den amerikanske storby Houston, Sylvester Turner (til højre), har beordret udgangsforbud fra tirsdag aften til onsdag morgen på grund af orkanen Harvey. Her ses han til et event med Canadas premierminister, Justin Trudeau, tidligere på året. Foto: /ritzau/AP/Sean Kilpatrick
/ritzau/AP/Sean Kilpatrick
Sylvester Turner indfører udgangsforbud i Houston for at undgå kaos i efterdønningerne på orkanen Harvey.
Borgmesteren i den amerikanske storby Houston, Sylvester Turner, har beordret udgangsforbud på grund af orkanen Harvey.
Forbuddet mod at gå på gaden vil gælde fra midnat til klokken 5 onsdag.
I første omgang skulle forbuddet være trådt i kraft klokken 22 tirsdag, men det er blevet skubbet tilbage, så nødhjælpen kan komme ud i længere tid.
- På grund af den nuværende situation, og det faktum at mange mennesker er uden for deres hjem, at strømmen er gået, og at det stadig er farligt at være på gaderne om natten, har jeg indført udgangsforbud fra i aften, siger Turner til nyhedsbureauet AFP.
Ud over udgangsforbuddet har Houston også oprettet adskillige nye tilflugtssteder.
Det sker for at dæmpe presset på George R. Brown Convention Center i Houstons centrum, der huser 10.000 mennesker.
Nogle af de mange mennesker i konferencecenteret vil blive rykket til andre arenaer i det centrale Houston.
I den vestlige del af Houston, hvor mere end 3000 hjem er blevet oversvømmet, åbner byen desuden et nyt tilflugtssted.
Borgmesteren beder folk i Houston om at forholde sig roligt, og han understreger situationens alvor.
- Der er tusindvis af mennesker, der ikke kan være i deres hjem, og som befinder sig i vores tilflugtssteder og venter på vand, siger Turner.
Problemerne i Houston, der er USA's fjerdestørste by, er vokset, efter at Harvey gik i land fredag aften lokal tid som en kategori 4-orkan.
Det er ifølge AFP den kraftigste orkan til at ramme Texas i over 50 år.
Ud over de ødelæggelser, som orkanen har medført, er der også problemer med kriminalitet, siger byens politichef.
- Man kan ikke køre rundt eller opholde sig i offentligt rum. Vi har haft problemer med væbnede røverier og folk med pistoler og skydevåben, siger politichefen i Houston, Art Acevedo, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Dødstallet for orkanen Harvey er blevet opjusteret til 18 sent tirsdag lokal tid.
Det sker, efter at tre nye dødsfald er blevet registreret i Houston-området, skriver nyhedsbureauet AP.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde