Borgmester: Mariupol er på randen af humanitær katastrofe
Ødelagte boligblokke i den belejrede havneby Mariupol. Borgmesteren i Mariupol anslår, at omkring 160.000 mennesker er tilbage i den belejrede ukrainske havneby uden varme. "Vi er på randen af en humanitær katastrofe", siger borgmester Vadim Boitjenko. Foto: Alexander Ermochenko/Reuters
Alexander Ermochenko/Reuters
Omkring 160.000 mennesker er tilbage i den belejrede ukrainske havneby Mariupol uden varme.
Borgmesteren i den ukrainske by Mariupol anslår, at omkring 160.000 mennesker er tilbage i den belejrede havneby. Uden varme.
Han opfordrer til en fuldstændig evakuering.
- Vi er på randen af en humanitær katastrofe, siger borgmester Vadim Boitjenko.
- Den Russiske Føderation leger med os, siger han.
Rusland afviser beskyldninger om, at landets militær beskyder civile. Rusland giver samtidig ukrainske ledere skylden for, at det ikke er lykkedes at få etableret sikre korridorer til evakuering af civile.
Røde Kors siger mandag, at det fortsat ikke har mulighed for at sende nødhjælp ind til Mariupol. Det skyldes, at Røde Kors ikke kan få garantier om sikker passage fra Rusland og Ukraine.
- Konfliktens parter må give garantier, og der skal ligge en aftale om sikker passage. De må angive en rute. Og de folk, der skal ind med nødhjælpen, skal have god tid til at komme ud, siger talsmand Matt Morris i Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) til BBC.
Mange af indbyggerne i den ukrainske havneby har søgt tilflugt i kældre. Der har de opholdt sig i flere uger uden at have tilstrækkeligt med vand, mad og medicin, siger talsmanden for Røde Kors.
Ukraine beskylder Rusland for at tvangsflytte tusindvis af civile fra den ødelagte by til russisk-kontrollerede områder.
Rusland benægter, at det benytter sig af tvang, men har rapporteret om evakueringer med russisk eskorte.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde