Boris Johnson: Lytteudstyr på toilet efter Netanyahu-besøg
Boris Johnson siger, at der blev fundet lytteudstyr på hans toilet, efter at Netanyahu havde brugt det.
Storbritanniens tidligere premierminister Boris Johnson fortæller, at der efter et besøg af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, blev fundet lytteudstyr på Johnsons toilet.
Det skal være sket i 2017.
Dengang var Boris Johnson britisk udenrigsminister, da han fik fik besøg af Netanyahu.
Gæsten fra Israel skulle låne toilettet.
Senere fandt britiske sikkerhedsfolk så noget lytteudstyr på badeværelset.
Oplysningerne står at læse i Boris Johnsons kommende erindringsbog, "Unleashed". Den kommer på gaden den 10. oktober.
Avisen Daily Telegraph har på forhånd fået nogle udsnit af bogen. Det er her, at episoden med Netanyahu og lytteyudstyret kommer frem, skriver Politico og Jerusalem Post.
Boris Johnson skriver, at "Bibi", som Netanyahu kaldes, var væk et stykke tid.
- Det var måske et tilfælde, eller det var ikke et tilfælde, men da de foretog deres normale undersøgelser for aflytning, fandt de aflytningsudstyr på badeværelset, skriver Boris Johnson.
Daily Telegraph har spurgt Boris Johnson, om han har flere oplysninger om sagen. Men nysgerrige må vente.
- Jeg tror, at alt, hvad I vil vide om episoden, står i bogen.
Israel er før blevet sat i forbindelse med aflytning af nært allierede.
Politico skriver, at magasinet i 2019 rapporterede, at USA's regering mistænkte israelerne for at have placeret udstyr til aflytning af telefoner nær Det Hvide Hus i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned