Boris Johnson: Vi vender aldrig ryggen til Afghanistan
Vi må have et realistisk syn på Storbritanniens og andre landes magt til at nå en militær løsning på problemerne i Afghanistan, siger Boris Johnson efter krisemøde. (Arkivfoto) Foto: Pool/ReutersPool/Reuters
Mens britiske soldater og ambassadeansatte er ude eller på vej ud af Afghanistan, lover Johnson støtte.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Storbritannien vil ikke lade Afghanistan i stikken. Det lover premierminister Boris Johnson, samtidig med at hans regering er ved at have afviklet den britiske tilstedeværelse i landet.
Men Johnson lover fortsat fuld støtte til Afghanistan for at forhindre, at landet bliver et fristed for militante bevægelser.
Det siger han efter et krisemøde fredag eftermiddag, hvor regeringens centrale ministre var indkaldt til at drøfte den alvorlige situation i Afghanistan.
Taliban-bevægelsen stormer frem og har på kun en uge indtaget 18 af de 34 provinshovedstæder i Afghanistan.
Britiske soldater har forladt landet, og Storbritannien er i disse dage i færd med at evakuere medarbejderne på landets ambassade i den afghanske hovedstad, Kabul.
Annonce
- Det, vi ikke må gøre, er at vende ryggen til Afghanistan, lyder det fra Johnson efter mødet.
- Jeg tror, at vi skal være realistiske om Storbritanniens eller andre magters mulighed for at løse situationen militært, siger han.
I stedet skal Storbritannien arbejde gennem blandt andet FN's Sikkerhedsråd.
- Det, vi i høj grad kan gøre, er at arbejde sammen med alle vores partnere i regionen og i verden, som deler vores interesse i at forhindre, at Afghanistan igen bliver grobund for terror, siger Johnson.
Premierministeren havde indkaldt det såkaldte COBR-udvalg, der - foruden ham selv - består af centrale ministre.
Tidligere fredag sagde den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, at britiske soldater kan vende tilbage til Afghanistan, hvis landet igen giver husly til al-Qaeda-netværket på en måde, der truer vestlige lande.
Wallace sagde også til Sky News, at USA's tidligere præsident, Donald Trump, havde indgået en "rådden aftale" med den militante talibanbevægelse om amerikansk tilbagetrækning.
Partifællen Tom Tugendhat, der er formand for udenrigsudvalget i det britiske underhus og selv har gjort tjeneste i Afghanistan, siger til BBC:
- Vi har trukket tæppet væk under dem (afghanerne, red.).
Taliban har på en uge erobret en række vigtige byer i Afghanistan i en lynoffensiv.
Annonce
Fredag faldt hovedstaden i provinsen Logar. Byen ligger 50 kilometer syd for Kabul og kan blive et springbræt til at angribe den afghanske hovedstad.
Omkring halvdelen af de 34 provinser i Afghanistan er blevet overtaget af Taliban inden for få dage.
Oprørernes offensiv kommer, efter at USA og dets allierede hen over sommeren har trukket deres soldater ud efter næsten 20 år i Afghanistan.
Talibankrigere holder vagt udenfor byen Ghazni, som den militante bevægelse indtog torsdag. Fredag har Taliban taget kontrol med yderligere fire provinshovedstæder i en lynoffensiv, der bringer de militante tættere på Afghanistans hovedstad, Kabul. Foto: Gulabuddin Amiri/Ritzau ScanpixGulabuddin Amiri/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern