Børn sidder limet til fjernsyn og computerskærme. En stor undersøgelse viser, at næsten en tredjedel af børnene på globalt plan bruger tre timer eller mere dagligt på at sidde foran en tv-skærm eller pc'en.
Undersøgelsen er lavet af WHO. Hele 72.845 skoleelever mellem 13 og 15 år fra 34 lande deltog.
- Med hensyn til fysisk aktivitet fandt vi ikke den store forskel mellem rige og fattige lande, siger Regina Guthold fra WHO.
I følge forskerne bag undersøgelsen anses tilstrækkelig fysisk aktivitet for børn i skolealderen som mindst en time fem dage om ugen. Det er vel at mærke ud over gymnastiktimerne i skolen.
Det er kun 25 procent af drengene og 15 procent af pigerne, der lever op til de vejledende råd for fysisk aktivitet.
Uruguay havde den største andel af aktive drenge med 42 procent, der får rigeligt med motion.
Pigerne i Indien er de mest aktive blandt undersøgelsens deltagere. 37 procent dyrker nok motion.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker