Sukkerrør, tæpper, guld, sko, gummi og tobak. Ris, fodbolde, mursten, kul og fyrværkeri. Listen fra USA's arbejdsministerium over produkter fremstillet ved hjælp af børnearbejde eller tvangsarbejde er lang.
- I vores land ser vi på det som problemer fra det 19. århundrede, men det er problemer i det 21. århundrede, siger Sandra Polaski fra ministeriets internationale afdeling.
Den ofte anerkendte definition af børnearbejde er arbejde udført af personer under 15 år og under 18, hvis der er tale om skadeligt arbejde.
I rapporten har folkene i ministeriet kigget nærmere på 122 produkter fra 58 lande. Indien er ifølge de nye tal centrum for børnearbejde og tvangsarbejde, som er grundlaget for produktion af blandt andet fodbolde og tøj.
Brasilien, Kina, Bangladesh og Filippinerne er også steder, hvor børnearbejde er meget udbredt, men det begrænser sig ikke til de lande.
I Rusland og Thailand arbejder børn i pornoindustrien, mens de i blandt andet Peru og Burkina Faso er at finde i minedriften. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, foregår 69 procent af al verdens børnearbejde i landbruget. Den nye rapport beretter, at børn i Argentina høster jordbær og at børn i Elfenbenskysten og i Nigeria arbejder i kakaoplantager. Det understreges dog i den amerikanske rapport, at ikke alle produkter fra de omtalte lande og sektorer er lavet med børne- eller tvangsarbejde.
Ifølge ILO er der i dag på verdensplan mere end 12 millioner mennesker, som udfører tvangsarbejde, og 200 millioner børn udfører børnearbejde.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker