En sindsforstyrret mand bevæbnet med en kniv har angrebet børn og voksne i en børnehave i det østlige Kina.
28 børn blev stukket af manden, og fem af dem er indlagt på hospitalet med alvorlige skader.
Umiddelbart efter angrebet strømmede chokerede forældre til børnehaven for at få fat i deres børn. Flere af ofrene var blot fire år.
Den 47-årige gerningsmand blev anholdt umiddelbart efter angrebet og er nu i politiets varetægt.
Det blodige overfald skete i byen Taixing i Jiangsu-provinsen torsdag morgen. De foreløbige meldinger gik på, at der var op til fire døde efter angrebet, men det det afviser myndighederne.
- Portvagten, lærere og elever blev angrebet. De tilskadekomne modtager behandling på hospitalet. Vi har endnu ikke nogen rapporter om dødsfald, siger en lokal embedsmand.
Angrebet i Taixing er det tredje knivoverfald mod børn inden for en måned, rapporterer statslige kinesiske medier.
Så sent som i onsdags sårede en anden kinesisk mand 15 elever og en lærer i et knivoverfald på en skole i det sydlige Kina.
Otte elever blev desuden dræbt ved et lignende angreb i det sydøstlige Kina i sidste måned. Det blev begået af en 41-årig mand, som var deprimeret efter at have brudt med sin kæreste.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub