Bortførelser får Egypten til at lukke Gaza-grænse
Grænseovergangen mellem Egypten og den palæstinensiske enklave Gaza blev fredag lukket af egyptisk politi i protest over, at egyptiske betjente er blevet kidnappet på Sinai-halvøen.
Torsdag blev tre politifolk og fire soldater bortført af bevæbnede mænd, som kræver en gruppe fanger, der holdes bag tremmer på en politistation i det nordlige Sinai, løsladt.
Det skriver avisen el-Masry el-Youm og flere andre onlinemedier.
De bortførte politifolk arbejder ved grænseovergangen i Rafah, fortæller en sikkerhedskilde.
Den lokalt iværksatte protest kommer dagen efter, at Egyptens præsident, Mohamed Mursi, har diskuteret bortførelserne med sin forsvarsminister og sin indenrigsminister.
Forhandlinger skulle være indledt for at få de syv personer løsladt, og statslige medier har skrevet, at mæglere har været involveret for at skaffe dem fri.
Der har været en bølge af bortførelser på Sinai-halvøen, som grænser op til både Israel og Gaza.
Normalt resulterer disse i, at gidslerne bliver frigivet inden for få dage, og målet med bortførelserne er ofte, at beduiner vil have løsladt familiemedlemmer og sætte fokus på deres forhold.
Der er sket en stigning i antallet af bortførelser, siden Hosni Mubarak trådte tilbage som præsident i 2011.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned