Bortført britisk pige vender hjem fra Pakistan
En seksårig pige ankom fredag til Storbritannien, hvor hun havde været savnet i over tre år, efter at hun blev bortført til Pakistan af sin far, oplyser de britiske myndigheder.
Den seksårige Atiya Anjum-Wilkinson forsvandt i november 2009, da hun var besøg hos sin far, Razwan Ali Anjum.
Den tidligere forsikringsmand sagde til pigens mor, Gemma Wilkinson, at han tog datteren med til Southport i det nordvestlige England.
Men han tog hende i stedet til Lahore i Pakistan. Derfra fortalte han pigens mor, at hun aldrig mere ville få datteren at se.
Men Atiya landede fredag i Manchester, efter at hun var blevet sporet i Pakistan, mens faren har afsonet en fængselsstraf i Storbritannien for ikke at have givet oplysninger om pigens opholdssted.
Det menes, at politiet har fundet frem til pigen efter at have udsendt computer-genererede fotos af pigen på baggrund af hendes udseende for tre år siden.
Faren har under retssager i London afvist at afsløre, hvorvidt datteren var i Pakistan eller Iran.
Moren siger grædende efter genforeningen med sit barn, at hun er overvældet, og at datteren smilede ved deres gensyn:
- Det var et mareridt ikke at vide, hvor mit barn var. Vi har ikke haft kontakt. Jeg var bekymret hver dag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet