Bortført iraker reddet af selvmordsbomber

De kraftige selvmordsbomber i Bagdad var for en enkelt irakisk mand ikke kun ensbetydende med død og ødelæggelse. Han var netop blevet overfaldet af ukendte gerningsmænd, der havde tvunget ham ned i bagagerummet på en bil.

Bilen befandt sig nær provinsregeringens kontorer, da den ene bombe gik af. Eksplosionen sårede bilens chauffør, og to af passagererne blev dræbt.

En politiofficer fortæller, at manden derefter fangede sikkerhedsfolkenes opmærksomhed ved at sparke vedvarende på indersiden af bagagerummet.

- Han sparkede flere gange, inden vi åbnede. Det lykkedes os at redde ham fra at blive bortført, fortæller politimanden.

/ritzau/AFP

Det lykkedes en irakisk mand, som netop var blevet bortført, at undslippe, da to voldsomme selvmordsbomber eksploderede i Iraks hovedstad, Bagdad.

Offentliggjort Sidst opdateret