En amerikansk kvinde, der blev bortført som 11-årig i 1991, er dukket op på en politistation i Californien. To personer, som mistænkes for at stå bag bortførelsen, er blevet anholdt af politiet.
Jaycee Dugard har været som sunket i jorden, siden hun for 18 år siden blev bortført nær sit hjem i South Lake Tahoe af to personer i en grå bil. Men torsdag dukkede den nu 29-årige kvinde op på en politistation i følgeskab med det ægtepar, som mistænkes for at have bortført hende.
Avisen San Francisco Chronicle rapporterer, at det midaldrende par blev anholdt, da en betjent blev mistænksom over deres opførsel.
Jaycee Dugard var på vej til et busstoppested i nærheden af sit hjem, da en mand og en kvinde overfaldt hende og tvang hende ind i en bil. Pigens stedfar hørte hende skrige og forsøgte forgæves at følge efter bilen.
Familien har siden levet uden et eneste livstegn fra deres datter, som nu skal gennemgå en dna-test, der endeligt skal fastslå hendes identitet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker