Russiske specialsoldater har befriet sønnen af en russisk rigmand, efter at den 20-årige Ivan Kasperskij i adskillige dage har været holdt som gidsel.
Angiveligt krævede gidseltagerne millioner af euro i løsepenge for at sætte ham fri.
Russiske medier citerer søndag en talsmand for politiet i Moskva for at sige, at soldater fra politiets specialstyrke Omon og fra FSB, den interne sikkerhedstjeneste, ved en aktion har befriet den 20-årige i Moskva-området.
- Hans helbredstilstand er tilfredsstillende, siger talsmanden, der tilføjer, at fem personer er anholdt i sagen.
Ivan Kasperskij er søn af den 45-årige Eugene Kasperskij, der i 1997 var med til at danne softwarefirmaet Kasperskij Lab.
Hans formue er ifølge magasinet Forbes omkring 800 millioner dollar, godt fire milliarder kroner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde