Bosnien til valg på randen af kaos

Opmærksomheden er gradvist forsvundet, efter at en hel verden i 1990'erne intenst fulgte den blodig krig i Bosnien. Med freden kom ikke en ny opblomstring. Landet er stagneret, og de etniske spændinger vokser igen.

Det var på den baggrund, at de bosniske vælgere søndag gik til stemmeboksene for at udpege deres politiske ledere.

- Jeg stemmer for at udskifte de politikere, som har fået dette land til at stagnere i mere end 15 år. Det er på tide, de forsvinder, siger den 59-årige Emina Sejdic, til nyhedsbureauet Reuters. Hun var en af de første til at stemme, da hendes valgsted i Sarajevo åbnende søndag.

Efter tre års krig og 100.000 døde sænkede freden sig med Daytonaftalen fra 1995, som ville tvinge de tre store etniske grupper - muslimer, serbere og kroater - til at samarbejde.

Landet blev delt i to enheder - en muslimsk-kroatisk og en serbisk (Republika Srpska) - som skulle være underlagt en national regering. Det har aldrig fungeret. Selv om alle tre etniske grupper er interesseret i at knytte Bosnien tættere til EU, synes det mål at være endnu længere væk i dag.

De to enheder kan ikke samarbejde, og der er konstant politiske og etniske rivaliseringer på alle niveauer i landet. Den politiske leder i Republika Srpska, premierminister Milorad Dodik, lægger ikke skjul på, at hans mål er at løsrive sin republik og forene den med Serbien.

Det er femte gang siden krigen, der er parlamentsvalg. Bosnien har siden krigen været under international styring og overvågning. I 1995 rykkede en international styrke på 60.000 soldater ind i landet. Det internationale engagement er under hastig afvikling.

Ingen vil investere i landet under de usikre forhold. Arbejdsløsheden er meget høj, især blandt unge. Mange frygter, at det ender i kaos og nye etniske uroligheder.

/ritzau/