Ballademagere, der råber slagord mod homoseksuelle, er stødt sammen med serbisk politi forud for en serbisk Gay Pride parade i hovedstaden Beograd.
Omkring 200 bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle er mødt op for at deltage i marchen, men allerede inden de ankom, havde vrede ballademagere bevæbnet med flasker og mursten samlet sig for at udtrykke deres foragt over for paradens deltagere.
- Jagten er begyndt, råbte modstanderne af paraden, mens politiet forsøgte at holde dem tilbage.
Det er kun anden gang, at bøsser og lesbiske forsøger at gennemføre Gay Pride i Serbien. Første gang var i 2001, og den gang blev paraden stoppet på grund af voldelige sammenstød, der blev udløst af højreorienterede ekstremisters angreb på paradedeltagerne.
Siden har det ikke været muligt at gennemføre paraden på grund af politisk modvilje og trusler fra højreradikale.
Lørdag marcherede 8000 mennesker gennem Beograd for at protestere mod paraden. Blandt demonstranterne var forældre med små børn og unge fodboldtilhængere, hvoraf nogle benyttede nazihilsner og råbte "død over de homoseksuelle".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde