Boston-bomber er en del af blodig april-statistik
Da der mandag den 15. april eksploderede to bomber ved mållinjen under maratonløbet i Boston, var det ikke første gang, at et angreb fandt sted i USA i april måned.
Tre personer blev dræbt og flere end 175 personer såret i en måned, der historisk set har en blodig fortid. Her er et overblik:
* Timothy McVeigh, en amerikansk veteran fra Golfkrigen, stod bag et bombeangreb 19. april 1995 i Oklahoma City, hvor en lastbil eksploderede foran Oklahomas føderale hovedkvarter og dræbte 168 personer.
* 16. april 2007 dræbte Cho Seung-Hui 32 personer på Virginia Tech University, og derefter skød den 23-årige studerende sig selv.
* Skolemassakren på Columbine High School, der kostede 13 menneskeliv, fandt også sted i samme måned, nemlig 20. april 1999.
* Fredag den 19. april markerer tyveårsdagen for FBI's angreb på den religiøse sekt i Waco Texas, hvor i alt 76 personer blev dræbt. Nogle af personerne blev skudt, mens andre døde i en brand.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned