USA har ingen interesse i at underminere værdien af BP i forbindelse med olieforureningen i Den Mexicanske Golf. Det har USA's præsident, Barack Obama, sagt telefonisk til den britiske premierminister, David Cameron.
Spørgsmålet blev drøftet i en halv times telefonsamtale mellem de to ledere, hvor de begge bekræftede en fælles vilje til at styrke båndene mellem deres lande, oplyser Camerons kontor i en erklæring.
- Præsident Obama sagde til premierministeren, at hans utvetydige opfattelse var, at BP var en multinational global virksomhed og at frustrationer over olieforureningen ikke har noget med national identitet at gøre, lyder det.
- Premierministeren understregede BP's økonomiske betydning for Storbritannien, USA og andre lande. Præsidenten gjorde det klart, at han ikke havde nogen interesse i at underminere selskabets værdi, hedder det videre.
De to ledere diskuterede krisen på baggrund af offentlig vrede og politisk pres på begge sider af Atlanten over udslippet, som har forurenet kyster, lukket rige fiskebanker og banket BP's aktiekurs i bund.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker