BP er gået i gang med den længe ventede operation, der én gang for alle skal sætte en prop i selskabets ødelagte oliebrønd i Den Mexicanske Golf.
Den tropiske storm Bonny betød, at arbejdet måtte udskydes i en uge.
Derpå blev det atter udskudt mandag, da BP's eksperter opdagede en læk.
Men tirsdag klokken 22 (dansk tid) blev operationen endelig indledt, oplyser oliegiganten.
BP vil "dræbe" oliebrønden med et såkaldt Static Kill. Det fungerer på den måde, at der gennem brønddækslets ventiler pumpes tungt boremudder ned i selve brønden, der dræbes samtidig med, at olien presses tilbage.
Siden pumpes cement ind, som en gang for alle lukker brønden.
Derefter kan BP koncentrere sig om oprydningen efter det massive olieudslip, der har stået på, siden platformen "Deepwater Horizon" forliste 20. april.
Siden da er 780 millioner liter råolie pumpet ud i Den Mexicanske Golf og har dermed forårsaget verdens største olieudslip og en miljøkatastrofe af dimensioner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde