En undervandsrobot fra olieselskabet BP lykkedes natten til fredag dansk tid med at få monteret en form for tragt over et ødelagt olierør på bunden af Den Mexicanske Golf.
Kapslen skal efter planen opsamle den olie, der strømmer ud af olieledningen, som siden 20. april har sendt mange millioner liter råolie ud i havet ud for USA's kyst.
Et livelink fra BP viste, hvordan en robot forsigtigt satte tragten ned oven på røret, hvor den brune olie fossede ud. Forinden havde undervandsrobotter over flere dage arbejdet med at skære olieledningen fri, så metaltragten kunne komme til.
Talspersoner fra BP og den amerikanske kysvagt kanumiddelbart ikke sige, om operationen er lykkedes.
Ingeniører har allerede sagt, at tragten, hvis den virker, stadig ikke vil opfange al den olie, der strømmer ud. Men meget af olien bør kunne fanges, mener de.
BP's administrerende direktør, Tony Hayward, har sagt, at det kan tage omkring et døgn, før man kan sige, om tragten virker.
BP har tidligere forsøgt at komme olielækken til livs med flere metoder, men de har alle været forgæves.
Lykkes forsøget med tragten ikke vil den næste chance for at få sat en stopper for olieudslippet først blive til august, hvor der vil blive lavet nye oliebrønde til oliekilden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde