BP har lukket oliebrønd med cement

Olieselskabet BP er færdig med at hælde cement i den ødelagte oliebrønd på bunden af Den Mexicanske Golf.

Arbejdet blev indledt tidligere på dagen som et led i bestræbelserne på at lukke oliebrønden én gang for alle i en såkaldt Static Kill-procedure.

I en meddelelse siger BP, at selskabet nu overvåger brønden for at sikre, at cementeringen er gået godt.

Forinden var der pumpet mudder ned i brønden for at stabilisere olietrykket, som dermed holdes nede i undergrunden. Cementen skal forsegle brønden.

/ritzau/Reuters

Efter fem timer har BP afsluttet arbejdet med at hælde cement i den ødelagt oliebrønd, som dermed er forseglet.

Offentliggjort Sidst opdateret