BP har haft held til at klippe et undersøisk brøndrør over med hydrauliske sakse og vil nu forsøge at placere en foring over lækken, siger en højtstående amerikansk embedsmand, der fører tilsyn med udslippet.
- Vi står med et rent snit nu, siger admiral Thad Allen, en dag efter, at oliearbejderne opgav et forsøg på at skære røret over med en diamantsav for i stedet at benytte en kæmpemæssig saks.
Allen siger, at det vellykkede snit er et stort skridt fremad og tilføjer, at oliearbejderne nu vil forsøge at dække lækken med en anordning, som skal fange den udstrømmende olie og pumpe det op i et skib på havoverfladen.
USA's præsident, Barack Obama, rejser ifølge Det Hvide Hus for tredje gang til kystområdet ved Den Mexicanske Golf fredag. Besøget finder sted blot en uge efter, at Obama afbrød en familieferie for at flyve til Louisiana for at inspicere skaderne fra den massive udslip, som han kalder USA's største miljøkatastrofe.
- Præsident Barack Obama vil vende tilbage til Louisianas kyst for at vurdere de seneste bestræbelser på at bekæmpe olieudslippet fra BP-platformen Deepwater Horizon, siger Det Hvide Hus i en erklæring.
Obama sagde onsdag, at den katastrofe, der nu truer strande i Alabama og Florida, bør være startskud for Kongressen til at gennemføre en ny energipolitik, som skal afvikle USA's brug af fossile brændstoffer.
Det Hvide Hus er kommet under stigende pres under olieudslippet efter at have holdt et sjældent pressemøde i sidste uge, da der blev insisteret på, at Obamas regering har været involveret i katastrofen fra begyndelsen i marts.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde